
Første BEM-sag: Hurtighjælp
Første BEM-sag i virksomheden: Hvad skal jeg konkret gøre nu?
Tjek fravær (mere end seks ugers uarbejdsdygtighed på 12 måneder, §167 stk. 2 SGB IX, tysk ret — tællemåden er uafklaret, så tjek tidligt af forsigtighed), indkald skriftligt med alle obligatoriske elementer, gennemfør samtalen uden forudbestemt resultat, aftal foranstaltninger skriftligt, dokumentér hvert trin. I en tvist tæller det, der er dokumenteret.
De første 5 trin i den første BEM-sag
| Trin | Hvad skal der konkret gøres | Mest almindelige fejl |
|---|---|---|
| 1. Genkend udløseren | Læg alt sygdomsbetinget fravær fra de seneste 12 måneder sammen: ved mere end seks ugers uarbejdsdygtighed — uafbrudt eller gentagne gange — opstår pligten til at tilbyde BEM (§167 stk. 2 SGB IX); om kalenderdage eller arbejdsdage tæller, er ikke afklaret af de øverste domstole | Fejlagtig antagelse: kun lange enkeltsygdomsperioder tæller — korrekt: alt fravær lægges sammen, også mange korte perioder |
| 2. Indkald skriftligt | Send en indkaldelse med retsgrundlag, formål (støtte, ikke kontrol), frivillighed, oplysning om databeskyttelse, ret til bisidder og en kontaktperson | Mundtlig eller vag indkaldelse ('samtale om dit fravær') uden ordet BEM |
| 3. Forbered og gennemfør samtalen | Aftal møde med tilstrækkelig varsel, neutrale rammer, tal åbent og uden forudbestemt resultat om arbejdsforhold og belastninger | At spørge til diagnosen eller føre samtalen som en kritisk fraværssamtale |
| 4. Aftal foranstaltninger | Nedskriv konkrete trin skriftligt: tilpasning af arbejdspladsen, trinvis tilbagevenden til arbejdet, omplacering — med frister og ansvarlige | Vage hensigtserklæringer uden dato og ansvar |
| 5. Dokumentér og følg op | Opbevar indkaldelse, svar, referat, foranstaltninger og effektkontrol i en separat BEM-sagsmappe | Opbevaring i den almindelige personalemappe — eller slet ingen dokumentation |
Trin 1 og 2: Hvornår er der tale om en BEM-sag, og hvordan indkalder du korrekt?
Bemærk: Denne artikel beskriver tysk arbejdsret (SGB IX). Reglerne gælder for virksomheder omfattet af tysk lovgivning og kan afvige fra dansk ret.
Der er tale om en BEM-sag, så snart en medarbejder inden for de seneste 12 måneder har været uarbejdsdygtig i mere end seks uger, uafbrudt eller gentagne gange — så skal arbejdsgiveren tilbyde BEM (§ 167 stk. 2 SGB IX). Den første BEM-sag begynder næsten altid med netop denne usikkerhed: Er dette allerede en BEM-sag? Om de seks uger måles i kalenderdage eller arbejdsdage, er ikke afklaret af de øverste domstole — at tjekke tidligt og tilbyde tidligt af forsigtighed skader ikke. Alt fravær lægges sammen, uanset om der ligger én eller flere sygdomme bag. 12-måneders-vinduet rykker sig løbende.
Pligten gælder for enhver arbejdsgiver — uanset branche og virksomhedsstørrelse. Og den ligger hos arbejdsgiveren, ikke hos medarbejderen: Den, der venter på, at medarbejderen selv beder om en samtale, overtræder initiativpligten. I den første sag betyder det konkret: læg fraværet fra de seneste 12 måneder sammen, tjek grænsen, og handl straks ved overskridelse — ikke først ved kvartalets afslutning.
Det andet trin er den skriftlige indkaldelse. Den tyske forbundsarbejdsret (BAG, 2 AZR 755/13) kræver, at indkaldelsen forklarer formålet med BEM (at overvinde uarbejdsdygtigheden, bevare arbejdspladsen) og oplyser om databehandling. Desuden bør den gøre opmærksom på at deltagelsen er frivillig, og at et afslag ikke må sanktioneres, beskrive proceduren og udpege en kontaktperson. Også retten til at inddrage en tillidsperson eller medarbejderrepræsentationen hører med.
En hyppig fejl i den første sag: Indkaldelsen beskriver vagt proceduren som 'samtale om dit fravær' — ordet BEM nævnes ikke. En sådan indkaldelse anses formelt for ufuldstændig. Ligeledes tabu er formuleringer, der lægger pres på ('vi forventer din deltagelse'): BEM er et støttetilbud, ikke et kontrolinstrument. Leveringen bør kunne dokumenteres, og medarbejderen skal have tilstrækkelig tid til at reagere — loven fastsætter ingen frist; vi anbefaler omkring 14 dage.
Trin 3 og 4: Hvordan gennemfører du samtalen, og hvordan aftaler du foranstaltninger?
Accepterer medarbejderen indkaldelsen, følger BEM-samtalen. Det er hverken et forhør eller en fraværssamtale, men en afklaringsproces uden forudbestemt resultat: Hvilke forhold på arbejdspladsen gør det svært at vende tilbage? Hvilke tilpasninger er mulige? Medarbejderen bestemmer selv, hvem der deltager — samarbejdsudvalg/medarbejderrepræsentation eller repræsentationen for svært handicappede inddrages kun med dennes samtykke, og medarbejderen kan desuden vælge en tillidsperson efter eget valg (§167 stk. 2 SGB IX). Der må ikke spørges til diagnosen; det handler om arbejdsforhold, ikke om sygdomsdetaljer.
Vigtigt i den første sag: Samtalen bør ikke føres af en person, der allerede har givet udtryk for tanker om opsigelse — det ødelægger troværdigheden af støttetilbuddet og gør processen anfægtelig. I mindre virksomheder uden egen HR-afdeling er det typisk ledelsen eller en udpeget BEM-kontaktperson, der står for samtalen.
Ud fra samtalen følger trin 4: aftal konkrete foranstaltninger skriftligt. Typiske resultater er tilpasning af arbejdspladsen, ændrede arbejdstider, omplacering eller en trinvis tilbagevenden til arbejdet (Hamburger Modell). Kommer teilhabe-ydelser (rehabiliteringsydelser) i betragtning, foreskriver §167 stk. 2 SGB IX, at rehabiliteringsmyndighederne eller — for svært handicappede medarbejdere — integrationskontoret (Integrationsamt) inddrages. Hver foranstaltning skal have en frist og en ansvarlig person.
Et BEM-forløb kan også ende uden resultat — det er tilladt, hvis det er gennemført uden forudbestemt resultat og er dokumenteret. Hvad der ikke er tilladt: et proforma-BEM, som tydeligvis kun skal sikre en allerede besluttet opsigelse. Sådanne forløb anerkender de tyske arbejdsretter ikke.
Trin 5: Hvorfor er dokumentationen afgørende i en tvist?
Det femte trin er det afgørende i en tvist: dokumentationen. Den tyske forbundsarbejdsret (BAG) har i fast praksis (2 AZR 716/06, bekræftet ved 2 AZR 755/13) fastslået, at arbejdsgiveren ved en sygdomsbetinget opsigelse har en udvidet forklarings- og bevisbyrde, hvis der ikke forinden er gennemført eller tilbudt et BEM-forløb. Og for retten tæller kun det, der kan dokumenteres: Et BEM, der har fundet sted, men ikke er dokumenteret, behandles, som om det aldrig blev gennemført.
I BEM-sagsmappen hører: indkaldelsesbrevet med leveringsbevis, medarbejderens svar (accept eller afslag med dato), samtalereferatet med deltagere, drøftede foranstaltninger og resultat samt opfølgningen på de aftalte foranstaltninger. Afviser medarbejderen, ophører pligten for denne udløser — men netop da er dokumentationen af afslaget det eneste bevis på, at arbejdsgiveren har opfyldt sin pligt.
BEM-sagsmappen føres adskilt fra personalemappen: BEM-dokumenter indeholder helbredsoplysninger (art. 9 GDPR) og må kun være tilgængelige for en snævert afgrænset personkreds — ikke den nærmeste leder, ikke bogholderiet. Formodninger om sygdomsårsager eller diagnoser hører ikke hjemme i referatet; det er processen, der dokumenteres, ikke helbredstilstanden.
Opfølgning betyder to ting: for det første at vurdere effekten af de aftalte foranstaltninger (i praksis efter ca. 4-6 uger, evt. med en opfølgende samtale), for det andet at fortsætte overvågningen af fraværet. For BEM-pligten er ikke en engangsforeteelse: Når medarbejderen igen er uarbejdsdygtig i mere end seks uger inden for et nyt 12-måneders-vindue, skal der indkaldes på ny — uanset hvordan den første sag forløb.
Relaterede tiltag & emner
Det vigtigste kort fortalt
- Mere end seks ugers uarbejdsdygtighed på 12 måneder (uafbrudt eller gentagne gange) = pligt til at tilbyde BEM efter tysk ret — for enhver arbejdsgiver, uanset virksomhedens størrelse.
- Indkaldelsen bør være skriftlig — kun sådan kan den dokumenteres — og indeholde formål, frivillighed, databeskyttelse, ret til bisidder og en kontaktperson.
- Samtalen skal føres uden forudbestemt resultat og uden spørgsmål om diagnose — medarbejderen bestemmer selv, hvem der deltager.
- Aftal foranstaltninger skriftligt med frist og ansvarlig person — vage hensigtserklæringer holder ikke.
- Uden dokumentation anses BEM for aldrig at være gennemført — ved en sygdomsbetinget opsigelse har arbejdsgiveren så en udvidet forklarings- og bevisbyrde (BAG 2 AZR 755/13).
Ofte stillede spørgsmål
Hvor hurtigt skal der handles, når nogen har været uarbejdsdygtig i mere end seks uger?+
Pligten opstår, når grænsen overskrides — ikke først ved månedens eller kvartalets afslutning. §167 stk. 2 SGB IX nævner ingen lovbestemt frist for indkaldelsen, men jo længere arbejdsgiveren venter, desto sværere bliver det senere at godtgøre, at initiativpligten er opfyldt seriøst. I praksis betyder det: indkald skriftligt hurtigt efter, at udløseren er konstateret.
Hvem gennemfører BEM i en lille virksomhed uden HR-afdeling?+
Pligten gælder for arbejdsgiveren uanset virksomhedens størrelse — §167 stk. 2 SGB IX kender ingen grænseværdi. Uden HR er det ledelsen eller en udpeget BEM-kontaktperson, der tager initiativet og fører samtalen. Vigtigt er rolleadskillelsen: Den, der allerede har kommunikeret opsigelseshensigter, bør ikke føre samtalen.
Hvad hvis medarbejderen afviser BEM-indkaldelsen?+
Afvisningen er tilladt — BEM er frivilligt for medarbejderen. Arbejdsgiverens pligter ophører dermed for denne udløser, men afvisningen skal dokumenteres fuldstændigt: dato for indkaldelsen, leveringsmåde, dato og form for afvisningen. Uden denne dokumentation anses BEM ved retten for aldrig at være blevet tilbudt.
Skal samarbejdsudvalget inddrages i den første BEM-sag?+
Kun med medarbejderens samtykke — det er medarbejderen, der bestemmer, om medarbejderrepræsentationen deltager i forløbet (§167 stk. 2 SGB IX). Virksomheder med samarbejdsudvalg bør dog grundlæggende regulere BEM-processen i en virksomhedsaftale (forløb, databeskyttelse, deltagere); samarbejdsudvalget fører desuden tilsyn med, at arbejdsgiveren opfylder sine BEM-pligter.
Må der opsiges, mens et BEM-forløb er i gang?+
BEM er ikke en formel gyldighedsbetingelse for opsigelsen, men uden et korrekt gennemført BEM-forløb har arbejdsgiveren ifølge BAG's retspraksis (2 AZR 755/13) en udvidet forklarings- og bevisbyrde ved en sygdomsbetinget opsigelse. Et BEM-forløb, der først gennemføres efter opsigelsesbeslutningen 'for en sikkerheds skyld', anerkender domstolene ikke — så er afklaringsformålet forfejlet.
Første BEM-sag? Frister, indkaldelse og sagsmappe i ét system
EasyWHP melder BEM-kandidater tidligere af forsigtighed — fra 30 sygedage på 12 måneder, hvor weekender inden for en sygemelding tæller med — opretter BEM-indkaldelser efter skabelon med alle obligatoriske elementer og dokumenterer hvert trin sporbart.
Kilder
- §167 stk. 2 SGB IX — Virksomhedsintegrationsforløb (BEM) ↗
- BAG-dom 2 AZR 755/13 (20.11.2014) — krav til BEM-indkaldelse og opsigelsesbeskyttelse ↗
- BAG-dom 2 AZR 716/06 — principiel dom om BEM-pligt ↗
- BMAS — handlingsvejledning BEM ↗
- BAuA — vejledning BEM for arbejdsgivere ↗
Opdateret: 2026-07-07. Denne guide vedrører tysk ret (§ 167 SGB IX) og er ikke juridisk rådgivning — få det konkrete tilfælde vurderet af en fagperson.