Gradvis tilbagevenden til arbejde (Hamborg-modellen)

Gradvis tilbagevenden til arbejde (Hamborg-modellen)

Gradvis tilbagevenden til arbejde (Hamborg-modellen): Hvordan fungerer den i BEM?

Gradvis tilbagevenden til arbejde (§ 74 SGB V, § 44 SGB IX) fører medarbejdere gradvist tilbage efter langvarig sygdom. Lægen udarbejder trinplanen, medarbejderen forbliver uarbejdsdygtig og modtager sygedagpenge eller overgangsydelse. I BEM er det en mulig foranstaltning.

BEM og gradvis tilbagevenden til arbejde: afgrænsningen

KendetegnBEM (§167 stk. 2 SGB IX)Gradvis tilbagevenden til arbejde (§74 SGB V / §44 SGB IX)
Hvad er det?Intern afklaringsproces: Hvordan kan uarbejdsdygtigheden overvindes, og arbejdspladsen bevares?Konkret foranstaltning: gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen efter en lægelig trinplan
Hvem tager initiativ?Arbejdsgiveren — pligtig fra 42 kumulative sygedage inden for 12 månederDen behandlende læge fastslår, at delvist arbejde er muligt, og udarbejder trinplanen
Medarbejderens statusKan finde sted under igangværende sygemelding (AU) eller efter tilbagevendenForbliver uarbejdsdygtig i hele foranstaltningens varighed
Hvem betaler?Ingen selvstændig ydelsesret — BEM er en procedure, ikke en socialydelseSygekassen (sygedagpenge) eller pensionsforsikringen (overgangsydelse), ikke arbejdsgiveren
Forholdet mellem de toRamme: Den gradvise tilbagevenden kan aftales som en foranstaltning inden for BEMEn af flere mulige BEM-foranstaltninger — ved siden af tilpasning af arbejdspladsen, omplacering, deltid

Hvad er gradvis tilbagevenden til arbejde — og hvad adskiller den fra BEM?

Gradvis tilbagevenden til arbejde — ofte kaldet 'Hamborg-modellen' efter sin oprindelse — er reguleret i to bestemmelser: § 74 SGB V for lovpligtigt sygeforsikrede og § 44 SGB IX i forbindelse med ydelser til medicinsk rehabilitering. Grundtanken bag begge bestemmelser: Hvis en uarbejdsdygtig medarbejder efter lægelig vurdering kan udføre sit hidtidige arbejde delvist, og dette forventes at fremme en bedre tilbagevenden til erhvervslivet, skal arbejdet genoptages gradvist.

Vigtigt for forståelsen: Gradvis tilbagevenden til arbejde er ikke det samme som BEM. BEM efter § 167 stk. 2 SGB IX er en intern afklaringsproces — arbejdsgiveren skal tilbyde den, så snart en medarbejder har været uarbejdsdygtig i i alt seks uger inden for 12 måneder. Den gradvise tilbagevenden er en af flere mulige foranstaltninger, der kan aftales som resultat af denne afklaringsproces — ved siden af tilpasning af arbejdspladsen, omplacering eller deltidsmodeller.

Forudsætningen for den gradvise tilbagevenden er altid en lægelig trinplan. Uden den lægelige vurdering af, at delvist arbejde er medicinsk muligt og fremmer helbredelsen, findes der ingen gradvis tilbagevenden. Hverken arbejdsgiver eller medarbejder kan 'bare' aftale den indbyrdes — det ville arbejds- og socialforsikringsretligt betyde en regulær genoptagelse af arbejdet på trods af uarbejdsdygtighed.

Den anden centrale forskel til en normal tilbagevenden: Medarbejderen forbliver uarbejdsdygtig under hele den gradvise tilbagevenden. Vedkommende arbejder ikke 'på deltid', men genoptager som led i en medicinsk foranstaltning sit arbejde terapeutisk og gradvist. Det har direkte konsekvenser for løn og forsikringsstatus.

Bemærk: Denne artikel beskriver tysk ret (SGB V og SGB IX). Reglerne gælder ikke uden videre uden for Tyskland og bør ikke erstatte juridisk rådgivning i den konkrete sag.

Hvordan forløber den gradvise tilbagevenden til arbejde?

I begyndelsen står den behandlende læge: Vedkommende fastslår, at medarbejderen delvist kan udføre sit hidtidige arbejde, og angiver efter § 74 SGB V art og omfang af det mulige arbejde. Heraf udarbejdes trinplanen — en skriftlig plan, der fastlægger, med hvilket timetal der begyndes, i hvilke trin arbejdstiden øges, og hvornår fuld arbejdsevne forventes nået.

Hvordan en trinplan konkret ser ud, afhænger af den enkelte sag — diagnose, arbejdsopgaver og belastningsevne bestemmer starttimetal, trinforløb og samlet varighed. Et almindeligt eksempel (ingen bindende standard): start med få timer dagligt, derefter i flere trin over nogle uger stigning til den fulde kontraktlige arbejdstid. Planen er ikke et fast korset: Den kan på lægelig anbefaling forlænges, tilpasses eller — hvis belastningen kommer for tidligt — afbrydes, uden at medarbejderen lider nogen ulempe.

Alle involverede skal være med: medarbejderen (deltagelsen er frivillig), lægen henholdsvis den ansvarlige omkostningsbærer og arbejdsgiveren. Den ansvarlige omkostningsbærer er afhængigt af situationen sygekassen — den fortsætter med at udbetale sygedagpenge under foranstaltningen — eller, især i forlængelse af en medicinsk rehabilitering efter § 44 SGB IX, pensionsforsikringsbæreren med overgangsydelse.

For arbejdsgiveren betyder det økonomisk: Under den gradvise tilbagevenden består uarbejdsdygtigheden fortsat, og medarbejderen leverer ikke regulær arbejdsydelse i ansættelseskontraktlig forstand. Forsørgelsen er sikret gennem sygedagpenge henholdsvis overgangsydelse; arbejdsgiveren har som regel ingen lønpligt i denne fase, medmindre andet er aftalt.

Hvilken rolle spiller arbejdsgiveren — og hvorfor kan det betale sig at sige ja?

Den gradvise tilbagevenden foregår på arbejdspladsen — det går altså ikke uden arbejdsgiveren. Vedkommende skal give samtykke til gennemførelsen og skabe de organisatoriske forudsætninger: tilrettelægge arbejdspladsen til den reducerede start, tilpasse opgaverne til trinplanen og informere ledere og team om, at den tilbagevendte medarbejder i denne fase bevidst ikke må belastes fuldt ud.

Et kategorisk nej bør arbejdsgiveren tænke sig grundigt om. Den tyske forbundsarbejdsret (BAG) vurderer ved sygdomsbetingede opsigelser enhver foranstaltning, der kunne gøre opsigelsen unødvendig, som et mildere middel — udtrykkeligt også den gradvise tilbagevenden til arbejde (jf. BAG 7 AZR 698/14). Den, der afviser en lægeligt anbefalet gradvis tilbagevenden og senere opsiger af sygdomsmæssige årsager, skal i en opsigelsessag forklare, hvorfor dette mildere middel ikke blev overvejet. Uden en holdbar begrundelse bliver det svært.

I BEM-sammenhæng hører den gradvise tilbagevenden til i handlingsplanen: Identificeres den som en mulighed i BEM-samtalen, bør referatet fastholde, hvem der indhenter den lægelige trinplan, hvordan arbejdspladsen tilpasses, og hvornår effekten evalueres. Denne dokumentation tjener to formål — den styrer processen og dokumenterer senere, at arbejdsgiveren seriøst har overvejet alternativer til opsigelse.

I praksis er det en fordel med en fast kontaktperson i virksomheden (HR, BGM-koordination eller i mindre virksomheder ledelsen), som under den gradvise tilbagevenden holder kontakten til medarbejder og læge. Forløber et trin ikke som planlagt, kan der således justeres tidligt, i stedet for at foranstaltningen mislykkes.

Relaterede tiltag & emner

Det vigtigste kort fortalt

  • Gradvis tilbagevenden til arbejde = selvstændig foranstaltning efter § 74 SGB V / § 44 SGB IX — ikke det samme som BEM, men en typisk BEM-foranstaltning
  • Forudsætningen er altid en lægelig trinplan — uden lægelig vurdering ingen gradvis tilbagevenden
  • Medarbejderen forbliver uarbejdsdygtig og modtager sygedagpenge eller overgangsydelse — arbejdsgiveren betaler som regel ingen løn
  • Arbejdsgiveren skal medvirke: samtykke, tilpasning af arbejdspladsen, information af teamet — et ubegrundet nej kan straffe sig i en opsigelsessag (BAG 7 AZR 698/14)
  • Trinplaner er individuelle prognoser: starttimetal, trin og varighed varierer — tilpasning og afbrydelse er mulig uden ulemper

Ofte stillede spørgsmål

Er den gradvise tilbagevenden til arbejde det samme som BEM?+

Nej. BEM (§ 167 stk. 2 SGB IX) er den interne afklaringsproces, som arbejdsgiveren skal tilbyde fra seks ugers uarbejdsdygtighed inden for 12 måneder. Den gradvise tilbagevenden til arbejde (§ 74 SGB V, § 44 SGB IX) er en konkret foranstaltning, der kan aftales som resultat af BEM — den erstatter ikke BEM og forudsætter heller ikke omvendt nødvendigvis BEM.

Hvem betaler medarbejderen under den gradvise tilbagevenden?+

Ikke arbejdsgiveren. Medarbejderen forbliver uarbejdsdygtig og modtager afhængigt af situationen fortsat sygedagpenge fra sygekassen (§ 74 SGB V) eller — især i forlængelse af en medicinsk rehabilitering — overgangsydelse fra pensionsforsikringsbæreren (§ 44 SGB IX). Arbejdsgiveren har som regel ingen lønpligt i denne fase, medmindre andet er aftalt.

Skal arbejdsgiveren give samtykke til den gradvise tilbagevenden til arbejde?+

Foranstaltningen foregår på arbejdspladsen og forudsætter arbejdsgiverens medvirken. Et afslag uden holdbar grund er risikabelt: Den tyske forbundsarbejdsret (BAG) betragter den gradvise tilbagevenden som et muligt mildere middel over for en sygdomsbetinget opsigelse (BAG 7 AZR 698/14). Den, der afviser den og senere opsiger, skal i en retssag redegøre for, hvorfor den ikke blev overvejet.

Kan trinplanen tilpasses eller afbrydes undervejs?+

Ja. Trinplanen er en lægelig prognose, ikke en kontrakt med opfyldelsespligt. Viser det sig, at stigningen er sat for hurtigt eller for langsomt, kan lægen tilpasse planen. Forværres tilstanden, kan foranstaltningen afbrydes — medarbejderen falder da tilbage til almindelig uarbejdsdygtighed uden ulemper i forhold til ydelserne.

Findes den gradvise tilbagevenden kun efter 42 sygedage?+

Nej. 42-dages-grænsen (§ 167 stk. 2 SGB IX) udløser arbejdsgiverens pligt til at tilbyde BEM — den er ikke en forudsætning for den gradvise tilbagevenden. Afgørende for den gradvise tilbagevenden er alene den lægelige vurdering af, at delvist arbejde er muligt og fremmer tilbagevenden. I praksis falder de to dog ofte sammen, fordi lange sygdomsforløb udløser begge instrumenter.

Dokumentér den gradvise tilbagevenden korrekt som BEM-foranstaltning

EasyBGM fører BEM-sagen fra 42-dages-udløseren til handlingsplanen — trinplan, ansvarlige og effektkontrol dokumenteres omhyggeligt.

Kilder

Opdateret: 2026-07-07. Denne guide vedrører tysk ret (§ 167 SGB IX) og er ikke juridisk rådgivning — få det konkrete tilfælde vurderet af en fagperson.

Læs mere